De fleste af os har en. En profil på facebook. Dags dato er der i følge Facebooks egne oplysninger cirka 1.860.580 danske brugere.
Facebook er en fantastisk mulighed. Men der er en catch….
Mange af os har set det komme. Jeg selv har været opmærksom på det, siden jeg meldte mig ind for flere år siden og kun kendte én anden dansker på facebook.
Det var jo ikke fordi, jeg ikke læste vilkårene. Jeg så også godt, at Facebook forholdt sig retten til at bruge mine oplysninger og billeder i markedsføring. Alligevel har jeg stadig en profil.
Som journalist – og barn af internet-generationen – er jeg både fascineret og optaget af de sociale medier og de muligheder, der kommer med dem.
Det er en af grundene til, at jeg stadig har en profil.
En anden grund er, at kontakten til venner og bekendte er blevet så meget nemmere. Jeg behøver ikke længere holde styr på mine venners mail-adresser – dem opdaterer de selv på facebook, hvis de får en ny.
Der ud over er der hele det sociale aspekt med status-opdateringer, billedposter, samt information om nyt job, adresse eller forhold.
MEN
Det er ikke gratis at bruge facebook. Det koster godtnok ikke en krone, dollar eller Euro.
Vi betaler i stedet med vores personlige oplysninger. Facebook kan således bruge billeder af mig til deres markedsføring uden at spørge om lov igen.
Men hvad så hvis jeg bare sletter min profil? Det forhindrer Facebook i at få nye oplysninger om mig. Men de har stadig retten over de oplysninger, jeg tidligere har givet. De ejer stadig billederne af mig og alle indsamlede oplysninger om mig.
Det går nok. Jeg er inforstået med vilkårene. Og jeg har accepteret dem en gang for alle.
I mine øjne er det bare brandærgerligt, at det lige blev Facebook, der vandt kampen om verdens-fællesskabs-herredømmet.
Hvorfor? Fordi det begrænser mig i den måde, jeg bruger det sociale netværk på. Jeg er opmærksom på hver eneste oplysning , jeg taster ind.
Hvorfor? Fordi jeg ikke bryder mig om, at dele de oplysninger med annoncører. Jeg er naturligvis kritisk forbruger og falder ikke pladask for reklamer. Men princippet bryder jeg mig ikke om.
Er der intet alternativ???
Langt de fleste typer af programmer findes som gratis “open source” versioner. Det er brugerne, der udvikler og deler det, de programmerer.
Open source programmer som for eksempel wordpress (som denne hjemmeside og blog er lavet i) koster heller ikke noget. Alligevel ejer de ikke oplysninger om og billeder af mig – og de sælger dem ikke.
Hvis der findes et godt alternativ, vil jeg finde det. Derfor kastede jeg mig ud i cyperspace og brugte alle mine journalistiske research-evner.
Desværre fandt jeg ikke et brugbart alternativ. Der findes dog nogle, der ligner. For eksempel:
http://kaioo.com - Desværre er den primært på tysk, og jeg kender ikke nogen af de få danske medlemmer
http://myspace.com – Desværre er det grundlæggende design fyldt med muligheder, der gør det mere besværligt end facebook og er ikke interaktivt på samme måde.
http://twitter.com/ – Desværre er det kun et alternativ til status-opdateringer
En ting er jo desuden at lave et alternativ. Folk skal også flytte sig fra Facebook til alternativet. Og det bliver svært at få folk til at starte forfra.
Men hvis alternativet kommer – så count me in!
Flere fakta:
Liste over sociale netværks-steder (Wikipedia)
Og så en pudsig dobbelthed: Du kan klikke på facebook-ikonet herunder og linke til dette debat-indlæg på din facebook-profil






Et godt indlæg, som virkelig giver stof til eftertanke. Det er efterhånden svært, næsten umuligt at være anonym. Tænk, da jeg var barn, havde vi faktisk kun telefonen, tv og de skrevne medier.
Ja, der sker en rygende udvikling. Ikke bare fra før internettets tid, men også bare fra måned til måned i disse år.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget vi har “brug for” at være anonyme.
Selv har jeg det bare sådan, at jeg i hvert fald gerne vil have muligheden for at vælge…
Tak for din kommentar.
/René
Hej René
Lige en kommentar fra en aldrende moster…
Du har sat ord på mange af de tanker jeg har haft angående facebook. Jeg HAR været på siden, men da det kom til alle de oplysninger de ville have, ja…så tænkte jeg NEJ sørme om jeg vil give dem fra mig, for at ” følge strømmen”.
Næh nej… trak mig og følte mig g a m m e l.
Nu er det personlig kontakt, sms, mail og tlf hvis nogen vil MIG noget..
Rigtig flot hjemme side og indlæg René
Hilsen m….. Anette
En ide til alternative
googles http://www.orkut.com