Tag Archive for 'præsident'

Farlig inflation

Argentinas præsident Cristina Fernandez de Kirchner og hendes mand Nestor Kirchner (tidligere præsident) bliver beskyldt for at underdrive inflationen i landet.

En farlig anklage, når man tager landets historie i betragtning. Da Argentina i december 2001 gik i betalingsstandsning satte de rekord med verdenshistoriens største statsbankerot med en gæld på ikke mindre end 141 milliarder US dollar.

Både økonomer og forbrugergrupper har kritiseret præsidenten for at underdrive inflationen med henblik på at vinde valget til oktober i år.

Om det mislykkes for Cristina Fernandez at genvinde valget bliver spændende. Peronistpartiet vil i så fald miste magten for første gang i flere årtier.

Hvad der skal vise sig, at blive endnu mere spændende (om end ikke på en god måde) er, om det skal gå den vej, som kritikere peger: I retning af endnu et statsbankerot.

I hvert fald kan man krydse fingre for, at fagforeningerne ikke i aller første omgang får held til at gennemtrumfe minimums-lønstigninger på 18 procent. For dét bliver hårdt for inflationen.

Kilder og fakta:

Mercopress

Udenrigsministeriet

I screwed up

Så gik den ikke længere. De amerikanske journalister tog fløjlshandskerne af i forhold til den nye amerikanske præsident, Barack Obama.

Den amerikanske politiker Tom Daschle, som Obama havde valgt som indenrigs- og sundhedsminister har trukket sig. Det gjorde han efter, at det kom frem, han havde et skatteefterslæb på hvad der svarer til cirka 800.000 danske kroner.

En uheldig sag for den nye præsident, der allerede har “mistet” Nancy Killefer, som skulle fungere som økonomisk vagthund i Det Hvide Hus. Også hun havde rod i skatteforholdene.

Det er særligt uheldig for Obama, fordi han fra begyndelsen af sin præsidentperiode har lovet et opgør med dårlig etik og moral blandt politikerne. Heldigt er det til gengæld at de har trukket sig – mere eller mindre – frivilligt.

Skal vi så begynde at tvivle på Obamas formåen og på om USA (og verden som følge deraf) når de forandringer, den trænger så gevaldigt til?

Er det rigtigt set, når amerikanske journalister og kommentatorer påpeger, at han måske har sat målet lidt for højt?

Selvfølgelig ikke. Vi må forvente, at der bliver skudt forbi målet. Og det er okay. Så længe det ikke er bevidt eller på en 100 procents mål-chance.

Hvad gjorde Obama? På landsdækkende tv sagde han: “I screwed up.”

Korrekt, måske. Og fornuftigt krisehåndtering at undskylde misæren og komme videre. Også selvom fejlen måske er lidt mindre, end at den ligefrem kalder på en indrømmelse i stil med “I screwed up.”

Obama – et fælles løft

Jeg har en drøm. Og jeg tror på forandringer.

USA’s har fået en ny præsident. Han er sort, han er en gudsbenådet taler, han hedder Barack Obama – og så har han lovet forandringer. Change you can belive in.

Jeg tror ham.

Et løft i fællesskab
Jeg begyndte at tro ham, allerede inden han vandt det amerikanske valg. Den 24. juli 2008 besøgte han Berlin. Horder af journalister og europæiske borgere troppede op.

I aften taler jeg til jer, ikke som en præsidentkandidat, men som en borger – en stolt borger i USA, og en medborger i verden.” Barack Obama, Berlin d. 24. juli 2008.

“Borgere i verden – kig på Berlin, hvor en mur faldt, et kontinent fandt sammen og historien viste, at der ikke er nogen udfordring for stor til en verden, der står sammen.”

Han viste – ikke bare med sit engagement gennem siner taler, men også gennem sin ildhu i de første uger som nyvalgt præsident – at han ønsker en verden, der står sammen og en verden der skal forandre sig.

Jeg deler store dele af hans drøm. Og jeg tror på vigtigheden i at tro på forandringerne. Trods snak om finanskrise og krigene i mellemøsten har euforien omkring Obama båret ham frem. Og jeg tror på, at en fortsat tro på forandringerne skaber dem.

Og jo… Jeg kan sagtens finde noget at kritisere. Han går ind for dødsstraf, han taler for amerikanernes ret til at bære våben og han ændrede sin holdning til off-shore olieboringer.

Men han er en mulighed. En mulighed for forandring i en verden, som ikke lever op til sit potentiale. En verden med al for stor ulighed, frygt, ensomhed og misttro.

Jeg vælger at tro.