Tag Archive for 'politik'

Ciudad Juarez – vores globale ansvar

Problemerne i Ciudad Juarez er enorme.

Drab på drab, fattigdom, bortførelser, trusler, narkokarteller, uopklarede kvindemord på stribe.

Det har den seneste tid fået journalister til – i højere grad end i mange år – at fylde aviser, net-medier, radio og tv med historier fra grænsebyen.

De historier, der får journalister til at gribe fat i Ciudad Juarez, er blandt andet drabet på den næstøverste politichef i starten af ugen (tirsdag 17. februar).

Dernæst historien om, at politichefen forlader sin post på grund af trusler fra narko-kartellerne. Trusler efterladt på dræbte betjente. (lørdag 21. februar)

I alt er næsten 20 betjente dræbt i Ciudad Juarez siden årets start for 51 dage siden.
Continue reading ‘Ciudad Juarez – vores globale ansvar’

Farlig inflation

Argentinas præsident Cristina Fernandez de Kirchner og hendes mand Nestor Kirchner (tidligere præsident) bliver beskyldt for at underdrive inflationen i landet.

En farlig anklage, når man tager landets historie i betragtning. Da Argentina i december 2001 gik i betalingsstandsning satte de rekord med verdenshistoriens største statsbankerot med en gæld på ikke mindre end 141 milliarder US dollar.

Både økonomer og forbrugergrupper har kritiseret præsidenten for at underdrive inflationen med henblik på at vinde valget til oktober i år.

Om det mislykkes for Cristina Fernandez at genvinde valget bliver spændende. Peronistpartiet vil i så fald miste magten for første gang i flere årtier.

Hvad der skal vise sig, at blive endnu mere spændende (om end ikke på en god måde) er, om det skal gå den vej, som kritikere peger: I retning af endnu et statsbankerot.

I hvert fald kan man krydse fingre for, at fagforeningerne ikke i aller første omgang får held til at gennemtrumfe minimums-lønstigninger på 18 procent. For dét bliver hårdt for inflationen.

Kilder og fakta:

Mercopress

Udenrigsministeriet

I screwed up

Så gik den ikke længere. De amerikanske journalister tog fløjlshandskerne af i forhold til den nye amerikanske præsident, Barack Obama.

Den amerikanske politiker Tom Daschle, som Obama havde valgt som indenrigs- og sundhedsminister har trukket sig. Det gjorde han efter, at det kom frem, han havde et skatteefterslæb på hvad der svarer til cirka 800.000 danske kroner.

En uheldig sag for den nye præsident, der allerede har “mistet” Nancy Killefer, som skulle fungere som økonomisk vagthund i Det Hvide Hus. Også hun havde rod i skatteforholdene.

Det er særligt uheldig for Obama, fordi han fra begyndelsen af sin præsidentperiode har lovet et opgør med dårlig etik og moral blandt politikerne. Heldigt er det til gengæld at de har trukket sig – mere eller mindre – frivilligt.

Skal vi så begynde at tvivle på Obamas formåen og på om USA (og verden som følge deraf) når de forandringer, den trænger så gevaldigt til?

Er det rigtigt set, når amerikanske journalister og kommentatorer påpeger, at han måske har sat målet lidt for højt?

Selvfølgelig ikke. Vi må forvente, at der bliver skudt forbi målet. Og det er okay. Så længe det ikke er bevidt eller på en 100 procents mål-chance.

Hvad gjorde Obama? På landsdækkende tv sagde han: “I screwed up.”

Korrekt, måske. Og fornuftigt krisehåndtering at undskylde misæren og komme videre. Også selvom fejlen måske er lidt mindre, end at den ligefrem kalder på en indrømmelse i stil med “I screwed up.”