Krisetider og finanskrise. Skattereform i form af lettelser og øgede afgifter.
Hvordan skal vi forholde os til det?
Personligt vil jeg score nogle tusind om året, hvis jeg ellers holder indtægt og udgifter som nu.
Men er det argument nok for at synes godt om skattekommisionens udspil?
Der er fire grupper jeg vil dele os ind i og anskue det på:
1. Top-gruppen:
Tjener du godt en halv million om året, er enlig og bor til leje, så kan du se frem til en samlet gevinst på godt 22.000 kroner om året. Primært fordi topskatten mindskes og mellemskatten forsvinder.
2. De fleste-gruppen:
Er du i en familie, der har eget hus og en samlet indtægt på 800.000 tjener I godt 7000 om året på reformen.
3. Måske-i-bund-gruppen:
Har I eget hus og en samlet indkomst på 600.000 tjener I mindre på skattereformen end de to andre grupper.
Men I får dog stadig et plus på bundlinjen på 120 kroner om året..
Tjek dig selv på skattekommissionens beregner her!
Sammenhæng?
Uanset om jeg hører til den ene eller den anden af de ovenstående grupper, så tjener jeg penge på reformen. Hvordan hænger det sammen?
Jo, ifølge skattekommissionen får reformen flere i arbejde… Hele 24.000 faktisk…
Og vi der er så heldige at have et arbejde – ja vi vil arbejde mere..
Det vil jeg ikke gøre mig klog på. Jeg vil tillade mig at have en stille tvivl i mit sind, men lade det være ved det.
Det med småt..
Det jeg til gengæld ikke bryder mig om er det med småt..
For det første de grupper, der ikke er med i beregneren:
De arbejdsløse, de studerende og dem med en årsindtægt på mindre end 300.000 kroner.
Jeg ved ikke, hvordan det går dem.. ?
For det andet er der den 4. gruppe, jeg nævnte tidligere:
4. Hele samfundet – gruppen:
Som samfund skal vi finde en måde at finansiere skattelettelserne på. Ifølge skattekommissionen finder vi pengene tre steder:
- 8 mia fra grønne afgifter mv.
- 7 mia fra færre særordninger og mindre støtte til erhvervslivet
- 20 mia fra bredere skattegrundlag mv.
Det må småt gemmer sig under de smukke bogstaver mv.
Med videre. Hvad betyder det?
Blandt andet betyder det ned med SU’en. Studerende skal gå fra at kunne få SU i seks år til maks fire år.
Jeg får ikke mere SU. Jeg har brugt mine år og jeg er desuden færdig med min uddannelse.
Men personligt ser jeg gerne, at politik ikke handler om enkeltsager og den enkeltes behov.
Selvfølgelig skal der være plads til den enkelte i politik, men politik skal først og fremmest arbejde for samfundet. Derfor synes jeg at specielt dettee lille mv. er ubehageligt.
Jeg vil helst ikke være negativ, men at ødelægge vores SU-system… Det er ubehagelig læsning.
Hvordan er folkestemningen? Jeg har en forestilling om, at jeg går i mod den, når jeg bramfrit siger:
SÆT MIN SKAT – OG SU’EN – OP!
Jeg arbejder, fordi det er sjovt. Jeg tjener penge, fordi det er en del af livet. Og jeg betaler skat fordi jeg rent faktisk ønsker at staten skal distribuere mine overskydende penge til studerende og arbejdsløse.
Tja nu er jeg 48 år og aldrig oplevet en regering, som har formået/turdet at lave skattereformer, hvor den “lille” i samfundet har fået mest ud af det som gruppe. Altid er det de velbjergede, som tjener mest på forandringer. Og så er det lige meget, om det har været et borgeligt eller socialdemokratisk flertal, der har lavet reformerne.
At de borgerlige giver mest til de grupper, som i forvejen har mest, er i mine øjne ikke underligt. De er jo til for de grupper. Men hvorfor de grupper, som påstår de er til for de “små” i samfundet fatter jeg intet af. Men blot det, at fagforeningerne selv arbejder med / godkender procentvise lønforhøjelser, når de forhandler løn på medlemmernes vegne viser jo blot mig, at de også tjener de højtlønnedes gruppers interesse mere end de lavestlønnede gruppers interesse. Ellers arbejdede man jo med kroner øre fremfor procent, når man forhandler løn. Tja viser blot at samfundet som helhed ønsker at holde de svage grupper nede og hjælpe de stærke til at blive endnu stærkere.
Og så er det lige meget om det er den ene eller anden side i folketinget, der har magten. Dette viser historien.
Ellers godt skrevet
Vh Max
Tak for dit svar.
Jeg kan kun være enig med dig i betragtningen om, at der sjældent bliver lovgivet økonomisk til fordel for den “lille” i samfundet. (Om end min betragtningen ikke er baseret på undersøgelser, men fornemmelser. Og det er som altid farligt når det handler om politik.. )
Jeg har egentlig ikke noget problem med politik, der er u-lige, hvis bare formålet er et fælles bedste i samfundet. Det er så bare spørgsmålet om det er tilfældet her..
Den del med at skære i SU’en tror jeg i hvert fald ikke er til gode for hverken samfundet eller de dårligst stillede borgere.
Nu kan vi selvfølgelig glæde os over, at forslaget om at sætte SU’en ned røg på gulvet